Lynkursus i Dødehavsrullerne
Hvad er det?
1) Dødehavsrullerne er en samling af jødiske håndskrifter fra tiden mellem Det Gamle og Det Nye Testamente.
2) De blev fundet mellem 1947 og 1956 i elleve forskellige klippehuler i stenørkenen ved Det Døde Havs vestlige bred, ca. 20 km fra Jerusalem. Alle elleve huler ligger inden for nogle kilometers afstand af en gammel ruin, der hedder Qumran. – Enkelte skrifter (de fleste fra lidt senere perioder) er fundet andre steder omkring Det Døde Hav, og omtales også til tider som ”Dødehavsruller”.
3) Egentlig var det mere præcist at kalde teksterne for Dødehavs-konfetti: Der blev kun fundet en halv snes nogenlunde hele skriftruller, men op mod 100.000 større og mindre småstumper af ødelagte ruller. Dem har forskerne bagefter måttet lægge puslespil med, for at kunne læse resterne af de ca. 900 skrifter, som det oprindeligt har drejet sig om.
Hvad står der i dem?
4) En tredjedel af de 900 skrifter er bibelmanuskripter. Og i denne sammenhæng vil ”Bibel” sige Det Gamle Testamente (se pkt. 1). De tekster kan altså læses i dansk oversættelse i en almindelig Bibel Der er to næsten hele ruller af profeten Esajas’ Bog og større eller mindre stykker af de fleste skrifter i Det Gamle Testamente.
5) En mindre del af dem hører til de ”apokryfe” og ”pseudepigrafe” skrifter. De er i familie med Det Gamle Testamentes skrifter, men kun nogle af dem er medtaget i visse kirkesamfunds udgaver af Bibelen.
6) Størsteparten af teksterne er helt ”nye”: De blev skrevet for 2000 år siden eller mere, men indholdet har ikke været kendt, siden de blev gemt af vejen i oldtiden.
7) Alle disse ”nye” tekster er jødiske. Nogen af dem er fx bønnebøger, som minder påfaldende om den måde, jødedommen senere indrettede sin gudstjeneste i synagogerne. De giver altså et billede af ”jødedommen i almindelighed” i tiden lige før kristendommen opstod.
8 ) En del af teksterne kalder man ofte ”sekteriske”, fordi de lader til at udtrykke et bestemt religiøst partis kritiske syn på alle andre inden for den jødiske verden. Mange forestiller sig, at den gruppe, der skrev de ”sekteriske” tekster boede i Qumran. Nogen mener, at det var det jødiske parti, som kaldes ”essæerne” i andre skrifter fra Oldtiden.
Hvorfor er det vigtigt?
9) De bibelske manuskripter er 1000 år ældre end de ældste kopier af Det Gamle Testamente, man ellers havde på hebraisk. De viser altså noget om, hvordan og hvornår Det Gamle Testamentes skrifter tog form.
10) De ”apokryfe” og lignende tekster er på originalsproget, hebraisk og aramaisk. De kopier, man før kendte, var oversættelser til latin, græsk, syrisk, etiopisk m.m., som kristne kirker havde gemt på. Så her kommer vi også tættere på datidens virkelighed.
11) Men det helt store kup er de tekster, der var helt ukendte indtil fundet: Det er de eneste bevarede originalhåndskrifter fra den jødiske kultur, som den tidligste kristendom opstod i. De giver en lang række små glimt af, hvordan jøder på det tidspunkt opfattede Messias, Moseloven, gudstjenesten, profetskrifternes betydning osv. Dermed er de et af de vigtigste steder at få at vide, hvad der var sket i jødedommen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente.
”Jamen, er der ikke noget med at ….. ?”
12) Kristendommen opstod hen mod slutningen af den periode, hvor Qumran var beboet, og hvor de sidste af Dødehavsrullerne blev skrevet. Så det er ikke så mærkeligt, at mange har ledt efter en sammenhæng. Men, nej, Jesus er ikke omtalt i Dødehavsrullerne. Vi har kigget efter! Hovedparten af dem var skrevet, før han overhovedet blev født. Men en sammenhæng er der skam: Dødehavsrullerne er jødiske, og det var Jesus også. Teksterne belyser altså den jødiske kultur, som kristendommen opstod i.
De 12 punkter herover sammenfatter, hvad stort set alle seriøse forskere i hovedtræk er enige om. Men forskere lever som bekendt af at være uenige: Hvis man ikke regner med, vi kan blive endnu klogere, er der jo ingen grund til at forske. Skønt hovedtrækkene altså ligger klare, er der fortsat meget at lære om detaljerne. Man kan få et indblik i den aktuelle forskning i Dødehavsrullerne: Indhold, historie og betydning, red. Bodil Ejrnæs, Anis 2009, og i den danske oversættelse af Dødehavsrullerne.